Foredraget Åndelige vækkelser

Bill. 1. Vækkelser fandt sted i landet i flere omgange. Opførelsen af Holbergs komedier blev bremset af en pietistisk konge, Christian den Sjette, der blev indsat i 1730. Herrnhuterne kom fra Bøhmen i 1771 og fik et fristed i Christiansfeld – takket være Struensee.

Især efter nederlaget i 1864 gør vækkelserne sig for alvor gældende. Herrnhuterne drev udstrakt missionsvirksomhed - Søren Kierkegaard voksede op i et hjem præget af herrnhuter og var også selv i modstrid til de rationalistiske teologer. Endelig påvirkede herrnhuterne flere opvakte danske bønder som Peter Larsen Skræppenborg og min mors forfader Morten Nielsen, begge fra Tommerup.

Bill. 2. I Bøvling i Vestjylland var min oldefars bror, Niels Storebjerg, med i krigen som ung og nygift. Han havde mødt en troende soldat, der drømte, at han ville blive dræbt den følgende dag. Drømmen gik i opfyldelse – hvad der jo ikke var bevis på noget, men der er nok ingen tvivl om, at mange soldater i en så grusom krig blev religiøst påvirkede.

Også Niels blev frelst - efter hans kone - og han blev tilmed Indre Missions høvding. At gøre konen til høvding, var tiden trods alt ikke moden til. De var ellers helt jævnbyrdige i alt. I Niels’ erindringsbog ’En hellig vestjyde’, skrevet med præstens hjælp, kan man læse hele den spændende historie: barndommen, barnekærester (de to var kærester fra de var 10), indkaldelsen i 1861, 15 dages orlov i julen (med tog Rendsborg - Flensborg, så dagvogn og til fods) og senere oprettelsen af et mejeri med søndagslukning. Samtidig ville flertallet - ført an af de større bønder, der foretrak Grundtvig - ikke finde sig i at kongen støttede en missionsk præst, så de søgte foretræde for kongen og Mads Agger svarede kongen ret så bramfrit: Ved Deres Majestæt, hvem Grundtvig er og hvad han har betydet for det danske folk? Deres Majestæts ord vidner ikke derom”. De blev smidt ud, hvorefter de dannede en valgmenighed.

Bill. 3-4. Herregården Rysensten hed oprindeligt Bøvling Slot. Henriik Rüse, en hollænder, fik den som betaling for Københavns befæstning. Samtidig blev han adlet Rysensten. Efter landboreformerne fik bønderne mulighed for at købe deres fæstegårde, og godsslagtere tjente gode penge på handlerne, også på Rysensten. Midt i 1800 blev den så delt i 'Æ nøj' og 'Æ gammel’ Bøvling, dvs. Rysensten og Vester Rysensten.

Bill. 5. Vi går nu tilbage til forhistorien, nemlig til hedebonden Anders Vendelbo Pedersen fra Borris. Flere af hans sønner deltog i krigene i 1848 og 1864 - én blev dræbt. To andre, Mikkel Andersen og Christen Rahbek Pedersen (det var i de år, man indførte at børn skulle ha’ samme efternavn som faderen), blev forfædre til de to ejere af Vester Rysensten og Rysensten fra 1917. Bogen ’Bøvling Len og Hardsyssel’ fortæller historien om de to grene af slægten, der endte i Bøvling. Hovedforfatterne er efterkommerne Hakon Rahbek og Peder Brogaard Andersen, og bogen viser ikke mindst de positive sider af Indre Mission, nemlig et varmt og familiært miljø i hjemmene, som alle tjenestefolk satte pris på – det var aldrig nødvendigt at avertere efter folk. Præcis som i mit hjem.

Bill. 6-7-8. Historien begynder i Borris i 1792 med hedebonden Anders Vendelbo Pedersen. Hans ældste søn, Mikkel, købte Brogaard i Bøvling og blev far til Martinus Brogaard Andersen, der købte Vester Rysensten.En anden søn Christen købte Rahbeksminde i Troldhede og blev en dygtig biavler. Han tjente så godt, at han ku’ købe Nygård i Gudum ved Lemvig, hvor han blev pioner indenfor griseavl og købte både Rysensten og Gudumkloster. Sønnen Anders Rahbek blev forpagter på Rysensten og far til Hakon.

Bill. 9-10. Blandt Hakons historier er juleaften under 2.verdenskrig. Rysensten var inddraget som lazaret,og juleaften sang familien Glade jul, da de tyske soldater i naborummet bankede på og naturligvis blev indbudt til en fælles julefest.

En af soldaterne deserterede og gemte sig på Rysensten, men var uforsigtig og blev opdaget. Han gemte sig i en bunke halm, men kom frem, da man truede med at gennemhulle bunken med en maskinpistol.

Efter krigen samlede tyske soldater miner sammen på Vestkysten. Danske frihedskæmpere sprængte så minerne i luften på en eng mellem Rysensten og Volder i nabosognet. Da jorden skulle jævnes ud, omkom fire unge mænd ved en mineulykke – mændene stødte på en udetoneret mine.

Bill. 11. Peder Brogaard fortæller om stort og småt på en gård med syv karle, to piger og seks børn. På et tidspunkt hører mor’en at nogle drenge står oppe i byen og ryger cigaretter bag Brugsen. ’Godt det ikke er mine knægte!’ Men det var det – far’en opdagede Peder stå og ryge i stalden. ’Nå, så var det jer?’ - Ja - ’Det gør du nok ikke igen’ - Nej - ’Godt. Det her behøver vi ikke fortælle mor’.

Bill. 12 (planen). Vilhelm Grydholt var 6. karl på V. Rysensten. En aften påstod han, at han kunne balancere et vaskefad fyldt med vand på spidsen af et firetommer-søm. Han stod op på en vaskebænk og sagde 'Det er bedst, te a stå hæ op, så ka I bej’e sej mæ al samm' og bad om vaskefadet med vand og sømmet. Pludselig tabte han sømmet, og straks var der en, der bøjede sig galant ned for at række ham det igen, men i samme øjeblik hældte Vilhelm vandet ned over ham. Så gik den vilde jagt, der endte i spisestuen, hvor far sagde: 'I spisestuen er alle fredede. Hvad I gør derude, kommer ikke mig ved'.
En anden gang var vi forberedt og havde spærret alle flugtveje af med vandspande på nær flugtvejen hen over møddingen ad møddingsplanker. Da Vilhelm opdagede, at hans flugtveje var spærrede, sagde han med et lumsk grin: Nå, I har nok glemt min private flugtvej', men vi havde fjernet to møddings-planker på det mest bløde sted. Da vi kom ind til aftenkaffen, spurgte far: 'Hvor er Vilhelm?'. 'Han sidder oppe i møddingen til bæltestedet'. 'Nå, så I har endelig fået ram på ham'.
Bill. 13. Således fik han nogen historier til sine konfirmander, da han blev præst. I øvrigt fik han i Skjern Pastor Lumholt fra Bøvling Valgmenighed som en god kollega.

Bill. 14. I Korning kom de såkaldte "Stærke jyder" sidst i 1700-tallet under ledelse af smeden Hans Nielsen i stærk modsætning til en række rationalistiske præster, som i øvrigt også Kierkegaard angreb. De holdt deres børn hjemme fra undervisningen efter den nye skolelov i 1814 og nægtede at synge de autoriserede salmer . Bertel Haarder sagde i en tale 10.6.16: ”Professor Ove Korsgaard … nævner gudhjælpemig de stærke jyder på Horsens- og Vejle-kanten. De var nogen af de mest fundamentalistiske og også temmelig intolerante, som holdt fast ved Kingos salmebog under statskirkepræsten. Og når degnen havde sunget efter den autoriserede salmebog, så blev de bare ved med at synge efter deres egne, for der var flere vers i Kingos salmebog”. Det betød et års tugthus for Hans Nielsen.

Bill. 14-15. 'Korning sogns historie & Sognets menighedsliv gennem 200 år' af Hans Nielsens tipoldebarn Therkel Johansen fortæller om udviklingen af de "Stærke jyder" i Korning, der senere blev til Indre Mission. I Løsning startede Indre Mission omkring 1880 og står i dag så stærkt, at man har bygget ny kirke.

Bill. 2. Ikke bare åndeligt er der pudsige sammenhænge mellem Bøvling og Korning: begge kirker har et barokt tårn og barok altertavle. Et sagn lyder, at det var herremanden, der ledte et skib med altertavlen ombord til at forlise, men sandheden er, at den er skåret af Horsens-Billedskæreren Søren Pedersen og skænket af Christian Juul-Rysensteen i 1684. Den har motiv til fælles med Saksild kirke, hvor kunstneren er Peder Jensen fra Kolding. Tårnet fra 1791 er tænkt som et markant sømærke. Horsens’ bygningsinspektør (oma.) Viggo Norn foreslog flytningen af Juul-Rysensteens gravkapel til en plads uden for kirken - indtil da stod kisterne i tårnrummet.

Bill. 16. To film vist i julen 2017 i DR TV, ’Babettes gæstebud’ af Karen Blixen / Gabriel Axel og ’Som i himlen’ af Kay Pollak, har beslægtede temaer. Babette flygter fra kommunard-opstanden i Paris i 1970 og ender i et lille bornert samfund i Berlevaag i det nordligste Norge (Axel omplanter historien til Vestjylland), hvor de skinhellige fjener forsones takket være Babettes lækre mad – og vin, ikke at forglemme.
Pollak lader sin hovedperson, en stor dirigent, søge hjem til sit fødested, den lille by Ljusåker i Nordsverige. Her skaber han en mindre revolution vha. kirkekoret: den skinhellige præst mister sin hustru og sin magt over sognet, hustru-mishandleren Conny ender i fængsel, mens koret vinder stor hæder lokalt og ved en festival i Østrig – alt sammen takket være musikkens magt.

Rationalistiske præster startede som modbevægelse til Missionen Tidehverv, der med Krarups og Langballes gerningsretfærdighed er endt i en modvilje mod at opføre sig anstændigt mod andre mennesker.