Vladimirs krig. En fabel

Oleg er en stor, tung russisk soldat, der på tiende døgn er tvunget til at skyde på ukrainske bygninger inde i Kiev. Hans moster er ukrainsk, så hans overordnede har opgivet at påpege hans ringe evne til at ramme. For to dage siden landede et missil i Kosovo - ikke hans, men det var en effektiv måde at blive hjemsendt på.

Han fryser, hans russiske mobil ka' ikke ringe hjem og brevene hjemmefra når ikke frem af en eller anden bureaukratisk grund. Nu står han og flæber. Ukrainske Svetlana, der henter sine får, får ondt af ham og låner ham en mobil - hun har familie i Rusland. En anden ukrainsk patriot kommer med te, en tredje, der er fotograf, tager et billede, der bliver brugt i propagandaen.

Vladimir sidder ved et langt bord og er lige ved at græde af arrigskab. Han er hunderæd for at få Corona og hans hær kommer ingen vegne nede i Ukraine - hans general havde lovet at de var tilbage efter et par døgn. Nu bjæffer han ordrer til ham: tal højt og tydeligt, når du aflægger rapport. Generalen ligner en lille skoledreng - han vover ikke at modsige ham.

Til sidst ser den forsmåede russiske general ikke anden udvej end at liste en lille portion Novichok i Vladimirs suppe.

Løkke og Hjort i fragthelikopter

Vermund og Paludan

Københavnerens svinefarm

En københavner  havde købt en lille svinefarm, dvs. der var foreløbig kun én so. Han spurgte naboen, hvornår den fik smågrise. ’Jo, se, der skal  jo en orne til - du kan låne min’.
Han bakser soen op på en trillebør og triller over til naboen.
Dagen efter spø’r han igen. ’Jo, se, der skal jo så gå en tre måneder, før den får grise’. ’Nå, sådan’.
Dagen efter kigger han igen ind i stalden og finder soen oppe i trillebøren....

Fake news: Løkke eller Trump?